Vi tog ikke til Schweiz i år, da Aage sidste år stak til os angående en tur til USA, som han egentlig
godt kunne tænke sig. Vi er alle tre mere eller mindre "skabs"-amerikanske togfans også - altså ud over
det tyske og schweiziske. Jeg luftede tanken for konen, og hun kunne godt forstå ønsket om at se det,
vi har "leget" med i ATSF-klubben; strækningen imellem Kingman, Arizona og Needles, California. Sonny
var interesseret fra starten, mens Jesper vist skulle lægge lidt ekstra derhjemme ;-) Lige pludselig
kunne alle . . .
|
1. dag
|
|
Vel ankommet til California og egentlig ikke så trætte endda hentede vi vores bil - en GMC Acadia -
og satte kursen imod vores første hotel, der var placeret strategisk korrekt i forhold til vores
første fotolokationer: Cajon Pass. Alt imens vi kørte imod hotellet, kørte vi også langs jernbanen
de steder, det lod sig gøre. Selv om der er mange gode fotosteder, er ikke alle lige tilgængelige.
Vi kom til at køre ind på et område, hvor vi ikke var ønsket. Heldigvis var BNSF's vagt en flink
og forståelig fyr, så vi slap med skrækken. Vores videre færd førte os hele vejen op til "Summit".
|
| | | |
|
2. dag
|
|
Denne dag blev en endagstur til ”Tehachapi Loop”. Efter en lang køretur, sluttede vi os til strækningen
op til loopet i Mojave. Vi fulgte herefter banen op til Tehachapi by og videre op til loopet.
Her fandt vi rimeligt hurtigt et rigtigt godt sted at stå. Efter et par timer kørte vi videre
op ad strækningen, indtil vi nåede Caliente. Her var der temmelig dødt, men der var et par gode
steder at stå og fotografere. Tilbage igen til Tehachapi by – lidt at spise –
og så hjem til hotellet igen . . . en lang dag.
|
| | | |
|
3. dag
|
|
Videre til næste sted: Needles, California. Uden egentlig at tænke nærmere over det,
kørte vi faktisk på Route 66. Vi valgte at køre på landevejen de steder, vi kunne,
da vi så var tættere på banen og kunne finde steder at filme og fotografere.
Og det blev også til at par steder. Bl.a . Barstow, der er en ret stor fiddle yard for godstog.
Stationsbygningen er i dag museum, men vi var ikke indenfor.
Efter et par timer her kørte vi videre til Needles, hvor vi overnattede.
|
| | | |
|
4. dag
|
|
Tidligt op og videre. Efter et kort besøg på broen over sporene kørte vi ned til stationen.
Bygningen er under renovering og skal være et fancyt hotel.
Men pga. problemer med fundamentet er man løbet tør for penge. Men der var masser af tog.
Vi kom hen til stedet, hvor de skifter ”crew”, og det var også her, vi blev smidt
bag en gul linie, som var lidt for langt væk til at kunne se noget – øv.
Nå, vi kørte videre mod Kingman, Arizona, hvor vi skulle overnatte.
Et flot sted at stoppe er ved broen over Colorado river. Så der var vi en rum tid.
Vi var også forbi Griffith, men det var lidt af en skuffelse med bagtanke i,
hvad vi havde forventet. Men videre til Kingman igennem Kingman Canyon,
hvor sporene ligger i to niveauer. Desværre var der sporarbejde,
så vi måtte nøjes med det nederste spor. Vi sluttede af i parken i byen,
hvor et damplokomotiv og en caboose var udstillet.
|
| | | |
|
5. dag
|
|
Denne dag blev brugt i og omkring Kingman – det meste i canyonen.
Vi var dog lige lidt nordøst for byen for at se hvor sporene førte hen.
Her så vi et par GP’ere.
|
| | | |
|
6. dag
|
|
Efter lidt ”diner” morgenmad og et nærmere besøg på Kingman station,
som var helt tillukket, og i parken, kørte vi tilbage mod Needles.
Vi var forbi Yucca og broen over Coloradofloden igen – denne gang fra den anden side.
Vi sluttede af overfor vort motel, hvor man kunne komme rimeligt tæt
på banen og oppe på en høj dæmning.
|
| | | |
|
7. dag
|
|
Videre – eller rettere – tilbage til Cajon Pass. Vi kørte en lidt anden vej end ud.
Vi besøgte Goffs og Cadiz, to flækker med lidt spor, vej og nogle få huse.
Vi kørte faktisk på ”Route 66” uden egentlig at tænke over det.
Vi vendte tilbage til det hotel, vi startede på, da det ligger
rimeligt godt mht. Cajon Pass.
|
| | | |
|
8. dag
|
|
Sidstedagen blev helliget Cajon Pass op til Summit. Vi var rundt nogle steder,
der både lugtede af at være forbudte områder, men hvor der også var skilte til
at fortælle det modsatte – og der var folk, der kørte frem og tilbage.
Vi kom op til summit ad bagvejen. Banen deler sig i to strækninger,
hvor den ene ligger højere end den anden. Her var der en omgang ”waiting game”
med en BNSF-vagt, der ikke ville fortrække sig. Vi ”snød” ham dog og kørte
på en grussti langs banen tilbage til det sted, vi havde stået tidligere.
Dagens – og turens - sidste timer blev tilbragt lidt vest for hotellet,
hvor der var et spændende landskab.
|
En stor tak til de deltagende parter for en rigtig god tur. Man kunne godt fristes til at gøre det igen – trods klapperslanger og ørlen i flyet på vej hjem . . . ;-)